House of sander

Hvilke møbler passer ind i dit hjem?

Møbler er ikke længere bare møbler. Møblerne tjener mange funktioner, ikke alene skal de være behagelige at sidde i, men de skal også være pæne at kigge på i hverdagslivet, men det gør heller ikke noget, at man får et par rosende ord med på vejen når man har venner og gæster på besøg. Derfor er det i dag vigtigt, at man finder nogle møbler, der fortæller noget om, hvordan man er som person, samtidig med at de er pæne at kigge på og er behagelige at bruge. Så gør det jo heller ikke noget, at møblerne er i god kvalitet, samtidig med at de ikke koster en bondegård. Vi har alle stået og savlet over Børge Mogensens smukke tremmesofa eller Wegner flotte Y-stole, men det er de færreste af os der har råd til sådanne møbler, så derfor må mange af os tage til takke med mindre. Derfor kan du med fordel gå ind og lede efter møbler hos House of sander. Her finder du møbler i et tidsløst design, som er i mindst lige så høj kvalitet som de store designklassikere, men til en brøkdel af prisen.

House of sander

Hvad rører sig i dag?

Moden skifter jo ofte, så det kan være en anelse svært at finde ud af, hvad man skal lede efter, hvis man skal være med på moden i dag. Generelt skal man gå efter nogle møbler, der giver et råt look, og kombinere dem med nogle lidt finere møbler, så man skaber en kontrast mellem det fine og polerede med det mere rå og industrielle look. Dette look kan man for eksempel skabe med et plankebord, lavet af store, brede egetræsplanker, og så få nogle finere stole til. Det kunne eksempelvis være polstrede salonstole eller lignende, så man på den måde går ind og få sin indretning op på det næste niveau. Her kan du altså tage et kig på House of Sander og se, om de har nogle møbler, der passer til det udtryk, du gerne vil skabe.

Bordpladen i sig selv er en ting, når det kommer til plankebord, men man skal også vælge nogle bordben, som passer til pladen, så man skaber det look man gerne vil. Selvom dette umiddelbart godt kan lyde en lille smule uoverskueligt, så får man en hel masse frihed til at lege med sammensætningen af bordben, bordplade og stole.

Hvad koster det?

Kvalitet koster som bekendt penge, så hvis man vil have noget i en ordentlig kvalitet, så er man nødt til at have lidt flere penge op af lommen, end man typisk ville i IKEA. Hvis du eksempelvis er på udkig efter et plankebord i en god og solid kvalitet, så kan du typisk få en bordplade til omkring 2400 og benene til cirka 2200. Dette er selvfølgelig afhængigt af materialerne, eftersom nogle træsorter er dyrere end andre, og det samme gælder benene. Selvom dette umiddelbart kan lyde dyrt, så køber man også et bord, som ikke kan slides i stykker og kan sælges videre, hvis du skulle skifte smag.