Værd at vide om stofgardiner

Et stofgardin giver dit værelse eller din stue et mere sofistikeret udtryk frem for persienner, og det er faktisk slet ikke så svært at passe på det.

I den her korte artikel får du en let og hurtig introduktion til alt det, du skal vide, hvis du overvejer at anskaffe dig et stofgardin. Fra anskaffelse og mål til de visuelle aspekter, design og vedligeholdelse, her kan du få det hele at vide på ganske få minutter.

Sådan får du det rette stofgardin

Først og fremmest bør du altid anskaffe dig stofgardiner efter mål. Det sørger for, at dine gardiner ikke slæber hen ad gulvet, er for lange eller er for brede. Du kan finde den hjælp, du har brug for, hos Arne Aksel.

Et stofgardin kan se rigtig flot ud, men vælger du ét, der ikke passer til vinduet eller ikke har de rigtige mål, kommer det pludseligt til at se amatøragtigt ud. Det kan koste lidt at få et gardin efter mål, men det er en ofte nødvendig udgift – og når dit gardin passer, bliver du ikke hurtigt træt af at se på det.

Du kan ofte også købe stofgardiner i boligbutikker. Sørg for at få ordentlig vejledning her og hør, hvad de tager for at skære stofgardiner efter mål, så de passer til dine vinduer.

Farver, mønstre og tyngde

Gardiner kommer i mange farver, og med stofgardiner får du utrolig mange muligheder. Et stofgardin er flot, men der er også mange aspekter, du skal regne med, inden du vælger.

Dit gardin skal gerne have en farve, der komplimenterer det rum, det skal hænge i. Komplementær- og kontrastfarver kan virke godt, men er du i tvivl, er det altid bedst at holde nogle farveprøver op først.

Stof kan hurtigt se tungt ud, og det er vigtigt, du husker på dét. Der er ikke én rigtig type stof, men det kan være en god idé at søge vejledning fra nettet.

Hvis du vil have et stofgardin med mønster, skal du huske at tage resten af lokalet i betragtning. Ikke alle rum egner sig til gardiner med snørkler og mange detaljer, og somme tider er prikker og striber, det simple valg, bedst.

Pas godt på dit stofgardin

Alle gardintyper kræver rengøring og vedligeholdelse, og selvom nogle frygter, stofgardiner kan blive en hovedpine, er de faktisk indimellem lettere at vedligeholde.

Du kan ofte tage dine stofgardiner ned og vaske eller banke dem, og dét kan gøre rengøringen en hel del nemmere. Foldegardiner skal støves af, og her kan snavs blive fanget i hjørnerne. Det slipper du for med stofgardiner, der både er flotte, farverige og funktionelle.

Husk at købe en ordentlig kvalitet, når du køber stofgardiner. Så bliver de ikke afblegede på den side, der vender udad, og de kan holde til at komme i vaskemaskinen. Læs altid vaskevejledningen på dine gardiner, og se evt. om de skal vaskes en enkelt gang, før de hænges op. Nogle gange er det ikke nødvendigt at vaske dine gardiner, medmindre der spildes på dem.