havespil

Det er altid en sikker vinder at give den gas ude i haven, når den danske sommer rammer, og solen begynder at skinne. Men det er ikke altid lige let at finde på de helt sjove lege, som underholder os i lang tid ad gangen. Man behøver ikke en kæmpe have, for at der snildt er plads til en masse underholdende havespil. Her er nogle gode idéer, som man kan ty til, når vejret tillader en at give den gas i haven.

De sjove konkurrencer

Det er ingen hemmelighed, at det er lidt sjovere, når der også er lidt konkurrence i det. Det er uanset, hvem det er, man spiller mod – om det er kæresten, mormor eller ens allerbedste venner. Der findes intet bedre end at vinde og have det sjovt samtidig.

Kongespillet er altid et godt spil at hente frem fra gemmerne, hvis man er mellem 2-8 spillere. Kongespillet er særligt smart, da man kan være med, uanset hvilken alder, man har. Det er sjovt, og man kan finde på sin egen måde at spille det på, for at gøre det ekstra morsomt. Reglerne er lette at forstå, og det kræver ikke særligt meget plads, så det er bare at kaste sig ud i det.

Når nu man er ovre i de oplagte spil, så er petanque også et spil, der hurtigt popper op, når man hører ordet ’ sjove havespil’. Det kræver heller ikke den helt store have, og man kan være underholdt i timevis, når man først er gået i gang.

Har man lidt mere plads og er lidt flere mennesker, er rundbold altid et sjovt spil at sætte i gang. Udover også at give lidt sved på panden, så er det velegnet til alle aldre og er derfor særligt godt til familiearrangementer eller havefester. Reglerne er simple og kan altid justeres lidt, så de passer perfekt til den flok, der skal spille spillet.

børn i havetelt

Giv den gas som et team

Selvom der er mange konkurrencebetonet, sjove havespil, kan det ofte også være sjovt at spille sammen og gøre hinanden gode. Om sommeren ser man tit folk kaste med en frisbee, og her er der ofte ingen konkurrence indblandet. Det kan nemlig være sjovt at konkurrere med sig selv og se, om man kan gribe den flere gange, end man tidligere har kunnet. På den måde er man underholdt længe ad gangen og spillet er aldrig slut, for man kan altid blive lidt bedre.

Har man en fodbold er der også et hav af gode muligheder, blandt andet gris, hvor man konkurrerer indbyrdes, eller normal fodbold, hvor man konkurrerer i hold. Man kan tilpasse spillene alt efter, hvor mange man er, og hvordan man synes, det er sjovest.

Der er ingen faste regler i de sjove havespil, da den eneste mening med spillene er, at det skal være hyggeligt at spille og være med. Derfor er der plads til alle i stort set alle slags havespil, og netop derfor er det altid en sikker vinder at finde et hyggeligt og sjovt havespil frem.